Bliv Udstiller og medlem af Galleri-Aalestrup

Alle er velkomne.


Rummelighed er nøgleordet for Galleri-Aalestrup. Der er plads til alle uanset erfaring.
Vi sorterer ikke værkerne ved døren, hvilket naturligt giver et mangfoldigt præg over udstillingen.

Principielt er alt der er fremstillet af udstillerne selv velkommen.
Videresalg af industrifremstillede og andres ting er ikke tilladt.

Vi prøver dog at holde en rød tråd i udstillingen og sætter nogle enkelte krav til bordopstillinger mv.

Frivilligheden driver værket.


Der er ikke nogen lønnede i foreningen. Alt bliver udført frivilligt og alle medlemmer opfordres til at deltage i pasningen af galleriet. Dette både at passe galleriet i åbningstiderne og hjælpes ad med vedligehold og rengøring.
Galleriets opdaterede kalender hænger i galleriet.


Ferniseringer.


Vi skifter pladser hver 2. måned og holder i den anledning en uhøjtidelig fernisering,
hvor de enkelte udstillere selv medbringer lidt til ganen.

Standleje + medlemskontingent, fastsættes af bestyrelsen og godkendes af generalforsamlingen.

Standleje:  1/1 stand : 800,- kr. pr. udstillingsperiode + medlemskontingent på 100 kr. som gælder i 1 år.  Deles standen betaler begge udstillere medlemskontingent.

1/2 stand : (Vi har kun 5 stk)  400,- kr. pr. udstillings- periode + medlemskontingent på 100 kr. som gælder i 1 år.

Standleje + medlemskontingent betales senest 14 dage efter udstillingsstart.
Man kan spare 100,- ved at skrive sig på vagtplanen og tage en vagt i sin udstillingsperiode.

Udstiller som udebliver fra, eller aflyser en planlagt vagt, opkræves 100,- kr.


Medlemsskab: 100 kr. pr. år.

Vi vil også rigtig gerne tegne et medlemskab for personer som ikke udstiller i galleriet, men som gerne vil støtte galleriets arbejde, alle medlemmer modtager et nyhedsbrev hv. anden måned, lige inden vi afholder fernisering på de forskellige udstillinger, nyhedsbrevet indeholder info om udstillingerne og hvad der ellers er af aktiviteter i galleriet. Medlemskabet på 100 kr. kan også betales på MobilePay: 3203WK, skriv så venligst jeres navn og mailadresse i besked feltet.

Følg også vores Facebook side, som hedder Galleri Aalestrup, her lægger både bestyrelsen og udstillerne rigtig mange informationer og nyheder op.


Vagtplanen

Vagtplanen hænger på opslagstavlen i galleriet, så der er mulighed for at skrive sig på, den dag man laver sin udstilling.

Betaling over netbank:


Alle kontingent satser kan, og ønskes så vidt muligt indbetalt over netbank
på galleriets konto:  9070-2070182184

Ved betaling over netbank bedes du venligst under
bemærkninger skrive:

Navn + de måneder man udstiller + dato for vagt.

Eks.” Mette S. Eriksen Juli – Aug. Vagt 13/7”.

Så bliver vores kasserer rigtig glad 🙃 for det letter hendes arbejde